HANDELS-, ABONNEMENTS- og LEVERINGSBETINGELSER
Div. undervisning, kurser, udbydes af Studie Yoga M D Madsensvej 16, 1 sal 3450 Allerød, CVR-nr. 32136923
KONTAKT
Email: info@studieyoga.dk
PRISER
Alle priser er angivet i danske kroner inklusiv moms, medmindre andet er angivet.
KORTTYPER
Vores bookingsystem tager imod følgende kort: VISA Dankort & mobilpay
PERSONDATA-, PRIVATLIVS- & COOKIEPOLITIK
Når du er kunde hos os og besøger vores website indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at vejlede dig i dit helbredsforløb hos os, samt tilpasse og forbedre vores indhold og til at øge værdien af det indhold, der vises på vores hjemmeside.
Nyhedsbrev
Når du vælger at modtage Studie Yogas elektroniske nyhedsbrev samtykkes der samtidigt til, at Studie Yoga må gemme og anvende information om brug af medlemskabet til at sende relevante servicemails. Dog kun til intern brug.
Det praktiske
Døren åbnes ca. 15 min før undervisningen starter. Det er en god idé at komme tidligt, så du kan nå at indtage din måtte og falde til ro inden undervisningen starter. Studie Yoga har redskaber der anvendes i undervisningen. Medbring blot dig selv og din egen yogamåtte
Er du ny i Studie Yoga
Er du ny er du velkommen til en gratis prøvetime på Blid yoga eller Yoga 1. Send en email info@studieyoga.dk eller ring 61464615
Tilmelding på Yogahold
Tilmeld dig yogahold via vores bookingsystem. Her kan du tilmelde dig yoga klasser, der er 5 forskellige niveauer som du kan læse om på hjemmesiden under niveau
Afmelding af hold
Hvis du er tilmeldt et hold og bliver forhindret, kan du afmelde dig optil 24 timer før hold start. Hvis der ikke afmeldes er tilmeldingen bindende og koster klip ved udeblivelse
Workshops
Du tilmelder dig div. workshops inde på booking siden.
Klippekort
Der findes klippekort på 75 min & 90 min. Klippekortene er gyldige i 12 måneder fra købsdato. Klippekortet er personligt og kan ikke refunderes.
Betaling
Indbetaling sker til Reg: 8485 konto: 4850026748 som tekst på overførsel bedes du angive dit fulde navn.
Helbredstilstand
Alt træning sker på eget ansvar. Dette gælder, uanset om træningen foregår i Studie yogas lokaler eller i forbindelse med et arrangement uden for studiet. Man er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse på yogaholdene/workshops hos Studie Yoga. Studie Yoga tager ikke ansvar for personskader på en elev som følge af ulykker eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger. Studie Yoga følger dansk erstatningsret på dette område.
Selvom denne praksis egner sig til alle aldre og de fleste sundhedstilstande, er det vigtigt at du fortæller om din helbredstilstand, så der kan blive taget hensyn til dig i undervisningen. Når du har menstruation, skal stillinger der giver pres på underlivet og omvendte stillinger (f.eks. skulderstand) undgås. Spørg endelig, hvis du er i tvivl.
Lyt til dig selv og din krop og hav tillid til din egen fornemmelse. Accepter dit niveau. Du er eksperten i din krop. Det er dit ansvar. Stop, hvis noget ikke føles rigtigt. Det er vigtigt du føler dig godt tilpas.
Værdigenstande
Opbevaring af værdigenstande i Studie yoga er på eget ansvar. Studie Yoga bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingsskade.
Ordensregler
Respekter hinanden og undgå for megen snak i yoga lokalet inden undervisningen. (Benyt loungen).
Ingen sko er tilladt i yoga studiet.
Drikkedunke er tilladt, men ingen glas.
Mobiltelefonerne er slukket eller på fly funktion.
Kommer du for sent til undervisningen, så vent udenfor til vi er færdige med indledningen (Meditationen).
iyogi
iyogi er Studie yogas shop. Her er det muligt at købe yogaudstyr og yogatøj. Det er muligt at se det hele i studiet. Ved køb af varer gives der ikke penge retur, men man er velkommen til at ombytte varen til noget andet inden for 14 dage.
SOS Børnebyerne
Ved salg af Studie yogas T-shirt går overskuddet til SOS børnebyerne. Vi støtter en pige fra syd Indien, Tenzin, som er født i 2008.