Fordybelses Retreat
Fordybelse, nærvær og nye udfordringer 🥰
Dato: 24 – 26 September 2027
Dette retreat er for dig, der har praktiseret yoga gennem længere tid og mærker lysten til at gå mere i dybden med din praksis. Du går på Yoga 2 eller Yoga 3, er allerede dus med hovedstand, skulderstand og de klassiske stillinger og er klar til at blive i dem lidt længere.
Over tre sammenhængende dage skruer vi ned for tempoet og op for nysgerrigheden. Vi arbejder videre med de stillinger, du allerede kender, men går mere i detaljen og undersøger retning, opbygning, stabilitet og præcision. Vi giver os tid til at mærke forskellene og ja, vi kigger også på nogle af de stillinger, der kan være lidt mere udfordrende.
Retreatet er en invitation til at lytte dybere, arbejde mere subtilt og lade praksissen udvikle større præcision, forståelse og nærvær.
Vi bor på det smukke og idylliske Stuebjerggaard Refugium ved kanten af Tisvilde Hegn og kun 15 minutters gang fra havet. Omgivelserne indbyder til ro, stilhed og nærvær og skaber smukke rammer for både fordybelse og restitution. Der er adgang til sauna, hammam – traditionelt tyrkisk bad – og koldtvandskar, og der vil være mulighed for dejlige gåture gennem skoven og ned til havet.
Programmet indeholder
- Yoga fredag, lørdag og søndag
- Hjemmelavede vegetariske måltider tre gange dagligt,
- Meditation med klangskåle
- Sauna, hammam, koldtvandskar og saunagus
- Gåture i naturen og mulighed for frivillige havdyp
- Tid til ro, stilhed og restitution
For pris og yderligere information:
Kontakt Kirsten på tlf. 61 46 46 15 eller skriv til info@studieyoga.dk
Der er plads til max. 18 deltagere på retreatet.




