System og metode

Yoga der giver dig en dejlig fornemmelse af velvære og styrke

Iyengar® Yoga - varemærket for kvalitet

System og metode

Yoga er et af verdens ældste systemer til personlig udvikling.

 

Iyengar® Yoga systemet har basis i Ashtanga yoga og Yoga Sutras

 

B.K.S. Iyengar brugte i sine unge år lang tid på at gennemgå asanas (stillinger) sammen med sin kone Ramamani og har arbejdet kontinuerligt med at lærer og forstå den traditionelle viden fra de gamle yogier om Hatha Yoga og vejrtrækningsteknik (Pranayama).

 

Opmærksomhed på lige linier i kroppen er meget mere end en liste af punkter, der skal huskes mens man laver yoga. Det handler om at udvikle opmærksomhed i kroppen, som påvirker alle aspekter i livet.

 

Der lægges vægt på at skabe en dynamisk balance mellem styrke og smidighed i både krop og sind.

Gennem en række forskellige asanas (stillinger) er der et stigende sværhedsgrad og det er med til at udvikle smidighed, styrke, balance og fokus.

 

Iyengar® metoden er opbygget så der i begyndelsen arbejdes med de stående asanas for herigennem at styrke og smidiggøre kroppen og forberede den til de mere krævende asanas, som f. eks. omvendte, siddende og bagudbøjninger.

 

En vigtig del af Iyengar Yogaen er de forskellige hjælpemidler der bruges, som tæpper, bælter, klodser og yogapøller. De redskaber er med til at sikre at kroppen støttes, strækkes og genopbygges på den mest hensigtsmæssige måde.

 

Gennem regelmæssig praksis udvikles en sund balance mellem smidighed, styrke, udholdenhed og afspænding. Observation af vejrtrækning (Pranayama, som er bevidstheden omkring åndedrættet) giver koncentration og fokus, og danner et stabilt grundlag for mental og åndelig udvikling. Regelmæssig træning i Pranayama medvirker ligeledes til at skabe indre ro og styrker nervesystemet.

 

Yoga stillingerne udføres detaljeret, præcist og med stor opmærksomhed og koncentration. Der korrigeres i henhold til kroppens anatomi. Det dybtgående arbejde med kroppen er med til at give en større forståelse af sammenhængen mellem kroppen og sindet.

Iyengar Yoga er et komplet system, som alle kan få stor glæde af. Metoden er sikker og effektiv, den giver en større kropsbevidsthed, udholdenhed og en bedre koncentrationsevne og dermed et større mentalt og fysisk overskud i ens hverdag.